Hvad er en faglig støttelærer?

En faglig støttelærer er et vejleder-tilbud under SPS-ordningen, hvor en studerende knyttes til en faglig person. Det kan typisk være en underviser eller en ph.d.-studerende, som er ansat på DTU.

Forløbet bevilges primært til studerende med varige psykiske funktionsnedsættelser, herunder Asperger, ADHD, ADD, skizofreni, bipolar affektiv lidelse, angstlidelser, længerevarende depression m.m.
Der er dog en stigende andel af studerende med en fysisk funktionsnedsættelse (hjernerystelse, varige fysiske smerter m.m.), der også får tildelt denne støtteform.

Den studerende, som modtager faglig vejledning, er optaget på DTU på lige vilkår med andre studerende, men har qua en given funktionsnedsættelse visse udfordringer ift. at studere. Støtteformen er tænkt som en kompenserende støtte, der så vidt muligt skal ligestille den studerende med sine medstuderende. Se ikke den studerende som syg, men som studerende. Hav fokus på vedkommendes styrker og evner.

1. Igangsættelse af støtten

For studerende med psykiske funktionsnedsættelser bliver forløbet igangsat ved et opstartsmøde mellem den studerende, støttelæreren og en medarbejder fra Studenterrådgivningen (SRG).

For studerende med fysiske funktionsnedsættelser bliver forløbet igangsat ved et opstartsmøde mellem den studerende, støttelæreren og en medarbejder fra SPS-enheden på DTU.

På opstartsmødet opridses de formelle rammer af SRG/DTU-medarbejderen. Den studerende får mulighed for at beskrive sin situation med egne ord, herunder status på studiet, sin diagnose (og evt. medicinering) og sine udfordringer. Støttelæreren får mulighed for at præsentere sig selv og første møde uden SRG/DTU-medarbejderen aftales.

2. Selve støtteforløbet

Et fagligt støtteforløb indebærer i udgangspunktet et ugentligt møde af ca. en times varighed. Hvordan og hvilken hjælp der er relevant afhænger af den enkeltes behov, og det vil oftest være noget, den studerende og den faglige vejleder sammen finder ud af hen af vejen.

Mødefrekvensen kan variere i særligt travle perioder (fx i eksamensperioden), eller støtten kan varetages over mail, tlf. eller Skype, hvis den studerende er på udveksling/i praktik.

Et fagligt støtteforløb har nogle overordnede rammer og målsætninger.

Faglighed og studiekompetencer:
Støttelæreren kan vejlede og motivere den studerende i forhold til faglige udfordringer. Støttelæreren skal ses som en pædagogisk assistance, og formålet med støtten er, at den studerende lærer at mestre strategier til opnåelse af specifik viden af faglig karakter for derefter at kunne anvende denne viden på et mere generelt og abstrakt niveau. Derudover er formålet at styrke den studerendes studiekompetencer. Der kan for eksempel arbejdes med struktur, planlægning, prioritering af pensum og udvikling af strategier. Faglige støttetimer må ikke bære præg af ekstraundervisning (eksempelvis hvis den studerende har været fraværende ved en forelæsning).
Studieidentitet og studietrivsel:
Alene det at mødes kan være medvirkende til, at den studerende klarer sig bedre, idet støttelæreren er med til at skabe kontinuitet og fastholdelse i den studerendes hverdag. Hvis den studerende for eksempel har haft en eller flere svære dage, kan det være rart at tale med en anden om, hvordan man kan komme videre og tidsjustere sin planlægning fremfor at miste modet endnu mere.
Derudover kan nogle studerende have særligt brug for støtte til at begå sig socialt. Det kan være alt lige fra at indgå i gruppearbejde, have almindelig social omgang med medstuderende i hverdagen eller deltage i sportsaktiviteter eller festligheder.
At overkomme udfordringer:
Endelig kan støttelærer understøtte, at den studerende lærer at overkomme udfordringer ift. uddannelsen, medstuderende og undervisere, inkl. at kunne identificere egne og studiemiljøets ressourcer. For eksempel at turde tage kontakt til underviser eller gruppemedlemmer eller opsøge hjælp hos eksempelvis Studievejledning eller Studieservice.

Som afslutning på forløbet skal støttelærer og den studerende sammen udfylde en forløbsbeskrivelse, herunder evaluering af støtteforløbets indhold, beskrivelse af (lærings-)udbytte og vurdering af behovet for fortsættelse af støtten det efterfølgende semester.

3. Forudsætninger

Faglige støttelærere har altid tavshedspligt.

Som faglig støttelærer behøver man ikke at være ekspert på psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser – det mest nødvendige er, at man er et helt almindeligt lyttende menneske.

For faglige støttelærere, der støtter en studerende med psykiske funktionsnedsættelser, er det obligatorisk at deltage i en lønnet workshop afholdt af SRG. På workshoppen informeres der bredt om psykiske diagnoser og de udfordringer, de kan medføre. Der vejledes i, hvordan man varetager rollen som støttelærer med respekt for den studerende og sig selv, og der ydes supervision i de emner, der optager deltagerne. Ud over workshoppen er det også en mulighed at modtage individuel supervision og sparring hos SRG (også lønnet).

4. Praktiske forhold

For at iværksætte et støtteforløb skal den studerende selv henvende sig til SPS-enheden på DTU. SPS-enheden søger om en bevilling hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Studerende med psykiske funktionsnedsættelser skal i første omgang ind til en afklaringssamtale hos Studenterrådgivningen (SRG), som herefter skal anbefale støtteformen. For studerende med fysiske funktionsnedsættelser kan vi dog søge direkte om faglig støttelærer, idet denne gruppe af studerende ikke skal til en indledende afklaringssamtale hos SRG.

I de tilfælde, hvor STUK bevilger en faglig støttelærer, hjælper SPS-enheden med at finde en egnet støttelærer. I de fleste tilfælde vil det være SPS-enheden, der finder støttelæreren, men der kan også være situationer, hvor det er den studerende selv, der finder en egnet underviser.

Bevilling til faglig støtte gælder pr. semester og kan genansøges under hele uddannelsen, så længe der er diagnostisk belæg for det. Typisk vil der blive bevilget 20 timer per semester – ekstratimer kan søges, men ubrugte timer kan ikke overføres til næste semester. Herudover bevilges der 3 timer til støttelærerens deltagelse i SRG workshop samt 3 timer til støttelæreren til individuel supervision via SRG.

5. Løn

Igennem semesteret laver den faglige støttelærer en opgørelse af sit timeforbrug. Lønnen udbetales bagudrettet efter endt semester. Lønnen udbetales som honorar direkte til støttepersonen eller overføres til instituttets konto afhængigt af, om støtten foregår i eller uden for tjenesteforholdet på DTU.

Aflønningsformerne er etableret efter aftale mellem AHR og AUS på DTU.

6. Gode råd

Input til møder mellem den studerende og faglig støttelærer:

Overordnet semesterplan med fokus på forberedelse til undervisning, afleveringsopgaver, projekter, eksamensforberedelse m.m. Planen kan med fordel udfærdiges af den studerende som et oplæg til første møde, hvor planen så kan indgå som platform for vurdering af fremtidige (del-)mål.
Ved hvert møde: Hvordan er ugen gået, og hvad er der i vente for næste uge? Brug gerne den overordnede semesterplan til at holde overblik.
Er der specifikke faglige udfordringer?
Er der sociale studierelaterede udfordringer? (Er der behov for støtte ved initiering af gruppeforløb? Hvordan går det med gruppearbejdet? Er der behov for støtte til at tage kontakt til gruppemedlemmer, undervisere, administrativt personale?)
Er der udfordringer vedrørende praktiske studieforhold (f.eks. CampusNet, DTU Inside, biblioteket, eksamensplan, praktikophold, m.m.)?
Er der øvrige personlige udfordringer? (Hvordan går det generelt? Har du en god døgnrytme? Får du nok søvn? Nok fritid?)

Som faglig støttelærer kan det i varierende grad være vigtigt at:

være præcis omkring relationen og tydelig omkring grænser – både for den studerendes og din egen skyld.
beskrive og konstatere den aktuelle situation.
præcisere den rækkevidde, du som faglig støtteperson har (hertil og ikke længere). Det er op til dig som faglig støttelærer at vurdere, hvor grænsen for støtte bør være. Du kan henvise den studerende til Studievejledningen eller SRG, hvis vedkommende har brug for anden/mere hjælp, end der ligger i din rolle.
lave en tidsramme og overholde den (for hele perioden og de enkelte møder).
være meget konkret i dit sprog (særligt til studerende med autismespektrumforstyrrelser).
du ikke kommunikerer en eventuel ”dårlig nyhed” per mail; vent, hvis det er praktisk muligt, med at overbringe nyheden til næste møde, du holder med den studerende.
yde hjælp til selvhjælp. Det er ikke tanken, at den faglige støttelærer skal ”ordne” tingene for den studerende, men derimod støtte den studerende til at finde ud af det selv.

Som faglig støttelærer er du altid velkommen til at kontakte SPS-enheden, hvis du har spørgsmål, eller der sker noget i forløbet, som du gerne vil drøfte med os. aus-sps@adm.dtu.dk

7. Læringsudbytte

Nedenstående er eksempler/udpluk fra forløbsbeskrivelser, som vi har modtaget ifm. afslutningen på faglige støtteforløb på DTU. Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet af støtteperson og den studerende i samspil.

Tager fat i problemer/udfordringer med det samme i stedet for at udskyde
Faglige udfordringer. Studieplan.
Diskussion omkring vigtigheden/relevansen af at kunne prioritere indsatsen i forskellige kurser samtidigt.
Bedre i stand til at indgå i gruppeaktiviteter og gå til eksamen.
Planlægning og strukturering af opgaver, bryde større projekter op i delelementer, løbende opfølgning, samarbejde/koordinering med studiegruppe
Realistisk planlægning ift. funktionsnedsættelsen
Erkendelse af at uddannelse er en proces og at konstruktiv perfektionisme kan være godt, men at studiearbejdet ikke behøver at være perfekt. Især fordi studieresultaterne er tilfredsstillende.
Tage hensyn til kroppens signaler og acceptere de udsving, der er og lægge det bag sig, når det er overstået.
Sat studie og privatliv i system ved hjælp af google kalender og andre værktøjer
Ved slutningen af hvert møde har vi planlagt nogle aktiviteter (læsning af undervisningsmateriale, opgaver, osv.). I møderne har den studerende præsenteret aktiviteterne, som vi har diskuteret.
Vi har arbejdet med, hvordan man får mest muligt ud af undervisningen. Både når man er til forelæsninger og når man har hjælpelærere til rådighed (eksempelvis ved grupperegning), men også hvordan man bedst arbejder på egen hånd eller i gruppe, så man får mest muligt ud af det, uden at bruge urimelig meget tid. Vi har derudover også brugt tid på at snakke igennem, hvordan man bedst forbereder sig til at gå til eksamen, samt hvordan man bedst går sig til eksamen. Vi har også snakket lidt om, hvordan man bedst strukturer sin tid, således at man får det man gerne vil ud af studiet, men samtidigt også har tid til at lave andre ting (har fritid). Slutteligt har vi også brugt en del tid på at snakke om studiet som helhed, og hvad man kan få ud af det. Sidstnævnte har givet den studerende et bedre overblik på/forståelse af eget studie.
Vi har udviklet nogle redskaber så (den studerende) lettere har kunne få overblik over hvordan de forskellige opgaver skal gribes an og løses. Redskaberne har bestået af en form for formelsamling med et beslutningstræ for hvilke formler der benyttes til hvilke type opgaver. Vi har haft ugentlige møder (mandag eftermiddag) af en times varighed for at få så kontinuert forløb som muligt. Derudover har vi samlet nogle timer i slutningen af forløbet til at forberede eksamenslæsning, læseplan og struktur.
Vi har lært hinanden at kende og udviklet en god kommunikation.
Jeg har fået hjælp til at strukturere mit studie indenfor de begrænsninger jeg har. Desuden har jeg haft mulighed for faglig sparring med en dygtig vejleder, hvor aldersforskellen ikke var noget problem. (Den studerende har tidligere haft to mislykkede forløb med støttepersoner (medstuderende))
Generelt om livet, studiet, læring, studieplaner, faglig indhold af forelæsninger og øvelser, især styresystemener og parallelle systemer. Jævnlig sparring har været med til at forbedre den studerendes studier væsentligt.
Vi har mødtes en gang om ugen i ca. en time. Vi har arbejdet med studieplan, både semesterplan og eksamensplan. Derudover har vi talt om studieteknikker, prioritering af arbejdsbyrden og valg af kurser på fremtidige semestre. Det vigtige har været at skabe strukturer på hverdagen for at forebygge angst.
Læringspunkter for vintereksamen og resultat. Overvejelser om speciale. Snak om hvor den studerende er om 5 år. Eksamensplanlægning og forslag til læseplan herfor. Gennemgang af eksamensresultater og hvad der gik godt og skidt.
Konkretisere nye abstrakte begreber. Støtte til at arbejde mere systematisk og struktureret. Moralsk støtte i pressede perioder. Planlægning og forberedelse til eksamen.
Ugentlige møder hvor ugens arbejdsopgaver diskuteres. Udarbejdelse af uge- og månedsskemaer, hvor læsningen sættes i system. Strukturering af hvornår der arbejdes med hvilke afleveringsopgaver. Dette er nyt for den studerende og har været en hjælp.
Den studerende har behov for at støtte starter ved begyndelsen af semesteret. Han har brug for motivation for at blive fokuseret og få en disciplineret/organiseret tilgang til studiet.
”Jeg har udviklet mig (markant) fagligt, samt strukturmæssigt. Jeg har været rigtig glad for forløbet.”