SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Regler om SU fremgår af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside om SU: www.su.dk. Alle regler om SU kan findes i SU-loven og SU-bekendtgørelsen (se under ’Studieregler'/'Love og bekendtgørelser’). DTU’s SU-kontor administrerer efter disse regler.

Yderligere information om SU kan findes på DTU Inside under ’Statens Uddannelsesstøtte (SU)’.

Studerende skal være opmærksomme på, at der er forskel på DTU’s studiemæssige regler og SU-lovgivningen. Dispensationer for DTU’s studiemæssige regler vil derfor ikke behandle SU-retlige spørgsmål. På samme måde vil SU-relaterede afgørelser ikke have indflydelse på DTU’s studiemæssige regler. 

Det betyder, at en studerende, der får dispensation fra DTU’s studiemæssige regler, ikke nødvendigvis opfylder SU-lovens betingelser for fortsat at modtage SU. Derfor kan den studerende risikere at miste sin SU på trods af DTU’s afgørelse.